"ESAA = mange nye muligheder og store mål"

Sebastian Friis, Svømning

Hotel Royal - Aarhus Future Sports Stars

Printer venlig version

I 2008 offentliggjorde Hotel Royal, at de over en 5-årig periode ville støtte talentudviklingen i Aarhus med 1 million kroner.

Med beløbet blev prisen "Hotel Royal - Aarhus Future Sports Stars" indført, hvor der hvert år i aftaleperioden bliver uddelt legater til enkeltpersoner eller indsatsområder, som specifikt gavner lokale talenters mulighed for at udvikle sig yderligere. Den årlige uddeling er på 200.000 kr., og er en unik støtte til lokalidrætten i Aarhus.

"Jeg synes det er vigtigt, at det lokale erhvervsliv også bakker op om det store arbejde der fra idrætten og kommunen bliver lagt i at opnå gode sportslige resultater til Aarhus" udtaler Jens Richard Pedersen, ejer af Hotel Royal.

"Hotel Royal - Aarhus Future Sports Stars" finder sted i december/januar måned, hvor en reception på Hotel Royal danner rammen om uddelingen af de årlige midler.


Uddeling af midler fra "Hotel Royal - Aarhus Future Sports Starts"-puljen:

Formål:
Sponsoratet fra Hotel Royal har til formål at fremme talentudviklingen i Aarhus Kommune, og midlerne gives til ikke-professionelle talenter, og er betinget af Aarhus Kommunes fortsatte engagement i Eliteidræt Aarhus (EIA) og ESAA-projektet.

Udvælgelsesprocedure:
EIA og ESAA udvælger potentielle støttemodtagere i blandt relevante talentprojekter i byens idrætsliv. De udvalgte projekter skal efterfølgende indsende en detaljeret støtteansøgning, der dækker nedenstående formål til navngivne grupper/talentprojekter.
På baggrund af disse projektbeskrivelser, vil EIA og ESAA udvælge de relevante projekter, der kan opnå støtte.

Hvad kan der ydes støtte til:

  • Træningsophold for enkeltpersoner eller hold samt tilknyttede trænere.
  • Tværfaglige talentudviklingsprojekter indeholdende erfaringsudveksling.
  • Ansættelse af førende talenttrænere/coaches.

Offentliggørelse af støttemodtagere:
Der vil årligt blive afholdt en reception på Hotel Royal, hvor Hotel Royal vil være vært for offentliggørelsen af støttemodtagere. EIA/ESAA vil stå for invitation mv. til arrangementet, hvor pressen også vil være inviteret.

Projektbeskrivelse og indholdskrav:
De udvalgte projekter bør fremsende oplysninger om projekterne. De kan bl.a. indeholde:

  • Projektbeskrivelse og baggrundsinformation
  • Formålet med midlerne der ansøges til
  • Personer/gruppe der specifikt ansøges til
  • Sportslige forventninger/konsekvenser af ansøgningen
  • Budgetoverslag til forventede udgifter
  • Ansøgte eller opnåede tilskud fra anden side til samme aktivitet

Kontaktadresse:
"Future Sports Stars"
Att.: ESAA/Eliteidræt Aarhus
NRGi Park
Stadion Allé 70
8000 Aarhus C

Yderligere spørgsmål:
Kontakt EIA's sekretariat ved koordinator Steffen Wich.

Se tidligere modtagere af støtte.